
Titlen på en fantastisk bog, som jeg lige er blevet færdig med at høre. Den har forsødet mine mange køreture her i januar måned, hvor jeg har skullet igennem 25 strålebehandlinger i Flensborg. En times kørsel hver vej. Det er kun til at holde ud, når tankerne bliver indfanget af smukke ord og et godt plot. Det fandt jeg i Sue Monk Kids bog.
Den handler om den 14-årige Lille, der er vokset op med sin voldelige far og husholdersken, den sorte kvinde Rosalee. Hendes mor er død under tragiske omstændigheder, da Lille var fire år gammel. Af forskellige årsager bliver livet på farmen og den lille by, Silvan, ikke til at fortsætte for de to, og de stikker af sammen. De ender hos tre vidundelige, forskellige og helt specielle sorte søstre i et lyserødt hus. Kalendersøstrene May, June og August tager godt imod dem og snart er Lilli og Rosalee en del af livet i det lyserøde hus, hvor en stor del af hverdagen handler om bier og biavl. En anden stor del om Vor Frue med lænkerne, som Maria kaldes i huset. Med søstrene i centrum udfolder livet sig med glæder og tragedier og efterhånden som dagene går flettes Lillis historie på overraskende vis sammen med søstrenes.
Sproget er ren honning, der er så mange passager, som man har lyst til at klippe ud og sætte op på sin væg, enten for selve sprogets skyld eller fordi de rummer en livsvisdom man har lyst til at gemme. Det er dog lidt svært at klippe i en lydbog, så jeg har været nødt til også at bestille bogen. På et tidspunkt tror jeg også at filmen finder vej til mit hus, for jeg kunne næsten se bogen som film for mine øjne allerede da jeg læste den, og glæder mig til at se den i virkeligheden.
Kan absolut anbefales som en engagerende, smukt skrevet og fantastisk varm fortælling til de mange endnu kolde vinterdage.

