The Guernsey Literacy and Potato Peel Pie Society

Det er den vidunderlige titel på en af de mange bøger, jeg faldt over i England. Titlen var så speciel og omtalen på bagsiden så god, at jeg måtte have den med hjem fra Waterstones. Da jeg senere på aftenen viste Lars bogen på den restaurant, hvor vi spiste, fik synet af den os i kontakt med den mor og datter, der sad ved bordet ved siden af. Hun var schweizer og elskede også at læse. Hun havde lige læst bogen og var begejstret. Det var skønt, at en bog kunne virke som banebryder for en samtale.

Selve bogen er jeg lige blevet færdig med at læse i dag. Den fortæller om den engelske forfatter Juliet, der i januar 1946 modtager et brev fra et af medlemmerne af ovennævnte litteratur-klub, det sætter en større korrespondance i gang, og hun bliver nødt til at rejse til Guernsey for at få de mange historier. Denne rejse bliver på mange måder et vendepunkt i hendes liv. Hele bogen er skrevet i brevform mellem forskellige af hovedpersonerne, og på denne måde er der stort set suspense hele bogen igennem samtidig med at de forskellige personer får lov til at tale med hver deres stemme. Forfatteren har kun skrevet denne ene bog, som hun lige nåede at se blive solgt til 13 lande før hun døde af en hjertesygdom i 2008. Hendes niece færdiggjorde manuskriptets finpudsning og fortæller om sin tante i bogens bagerste sider. En virkelig charmerende bog, der åbnede et nyt stykke Europa-historie for mig, jeg havde aldrig før overvejet, hvad der egentlig skete med Kanal-øerne under krigen. Det ved jeg så lidt mere om nu. Bogen findes også på danske hvor den hedder "Guernseys litterære Kartoffeltærteklub" - det lyder bare meget mere poetisk på engelsk, men det skal ikke forhindre, at den fortjener at blive læst - også på dansk.

London - multiKULTUREL

Nys hjemkommet fra London har ordet multikulturel fået en ny betydning for mig. Vi var i London i 5 dage, kun kort tid, alligevel føler jeg, at jeg har lært og fået utroligt meget på de få dage. Når man rejser fra lille Løgumgaarde til millionbyen, er der virkelig tale om kulturforskelle. Alene vores ture med The Tube er en bekræftelse på hvor voldsomt mange mennesker, der findes. Alle sammen forskellige. Det var fantastisk at se, hvordan så mange forskellige mennesker får en hverdag til at glide. Ingen kigger mærkeligt efter hinanden, højst efter et par forvirrede danskere! Der er en helt anden kultur i toget - folk læser, læser aviser, læser bøger, læser meget! Ikke kun succes-romaner, men alt fra New Moon til Superfreakonomics. De to store gratisaviser Metro og Evening Standard er i mange hænder hver dag. E-book læses også, dog foreløbig kun af få.

Søndag et nyt kulturmøde, kulturen i Hillsong Church i London. Vi kom tidligt og blev modtaget af Charles, der straks bød os velkommen og inviterede på kaffe. Bagefter nåede vi at tale med to andre inden gudstjenesten. Tænk at blive set og budt velkommen i en kirke med mere end 800 kirkegængere! Og det var kun en af søndagens fire gudstjenester.

En anden vinkel på kultur fik vi via musicalen Wicked. En videredigtning af lidt af historien fra Wizard of OZ. En pragtfuld musical og samtidig en tænker. Hvad gør mennesker til det, de bliver. Hvorfor blev den onde heks ond og var hun i virkeligheden den onde - eller bare den grønne?

Kulturen lever også i bøgernes verden. Et af turens højdepunkter for mig var besøget i Waterstones - boghandel i 6 etager, som levede af at sælge - nej, ikke computerpatroner og skriveredskaber, tasker og spil - de levede af at sælge bøger! Jeg kunne have flyttet ind og ikke kedet mig meget, meget længe. Charings Cross Street var bare min gade. Den ene butik efter den anden med bøger!

At kultur ikke kun er noget vi har opfundet i vores tid, så vi bl.a. på British Museum. Det var fantastisk at stå ved siden af Rosetta-stenen og se nøglen til tydningen af hieroglyfferne. Se de mange spor fra fantastisk rige kultursamfund, der trivedes mens vi danskere boede i huler og slog hinanden oven i hovedet med trækøller.

Det tager tid at komme hjem igen. Tager tid at fordøje. Tager tid at spare penge sammen til at komme til London igen. For London vender jeg tilbage til - helt sikkert!