The Guernsey Literacy and Potato Peel Pie Society

Det er den vidunderlige titel på en af de mange bøger, jeg faldt over i England. Titlen var så speciel og omtalen på bagsiden så god, at jeg måtte have den med hjem fra Waterstones. Da jeg senere på aftenen viste Lars bogen på den restaurant, hvor vi spiste, fik synet af den os i kontakt med den mor og datter, der sad ved bordet ved siden af. Hun var schweizer og elskede også at læse. Hun havde lige læst bogen og var begejstret. Det var skønt, at en bog kunne virke som banebryder for en samtale.

Selve bogen er jeg lige blevet færdig med at læse i dag. Den fortæller om den engelske forfatter Juliet, der i januar 1946 modtager et brev fra et af medlemmerne af ovennævnte litteratur-klub, det sætter en større korrespondance i gang, og hun bliver nødt til at rejse til Guernsey for at få de mange historier. Denne rejse bliver på mange måder et vendepunkt i hendes liv. Hele bogen er skrevet i brevform mellem forskellige af hovedpersonerne, og på denne måde er der stort set suspense hele bogen igennem samtidig med at de forskellige personer får lov til at tale med hver deres stemme. Forfatteren har kun skrevet denne ene bog, som hun lige nåede at se blive solgt til 13 lande før hun døde af en hjertesygdom i 2008. Hendes niece færdiggjorde manuskriptets finpudsning og fortæller om sin tante i bogens bagerste sider. En virkelig charmerende bog, der åbnede et nyt stykke Europa-historie for mig, jeg havde aldrig før overvejet, hvad der egentlig skete med Kanal-øerne under krigen. Det ved jeg så lidt mere om nu. Bogen findes også på danske hvor den hedder "Guernseys litterære Kartoffeltærteklub" - det lyder bare meget mere poetisk på engelsk, men det skal ikke forhindre, at den fortjener at blive læst - også på dansk.