At lade tiden stå stille

Tiden står ikke stille - den går hele tiden. Alligevel tror jeg, at vi kan vælge i hvor høj grad vi lader os presse til at følge med i et hæsblæsende tempo, eller måske i stedet at forsøge at lade tiden stå stille. At sætte sig ned og bare være. Det tager vi os sjældent tid til. At sidde så længe - uden facebook, computer, tv, mobil osv. at vi mærker øjeblikket. Giver os tid til at se os omkring. Hvad er der i rummet omkring os. Ikke hvad er det, der trænger til at blive gjort rent, men hvad er der?Hvad har vi valgt at omgive os med og hvad betyder disse ting i vores liv? Når lige præcis den platte hænger på min væg, hvad er så baggrunden for det? Hvilke mennesker har været med til at sætte præg på min stue? Midt i livet er der ting omkring mig, som jeg selv har valgt, men der står efterhånden også en del ting, som giver tanker og minder om de mennesker, der levede før mig, som var en del af mit liv, men som nu ikke er her mere. Dem kan jeg måske komme nærmere ved at lade tiden stå stille omkring mig. Alene et lille kig rundt siger mor, far, gudmor, moster, gamle onkel Georg, fru Reumert osv. Små og store ting kan give mig følelsen af og glæden over dem, der var før mig. Mens tiden står stille her farer den afsted uden for vinduerne. Mine børn er på vej hjem fra gymnasiet, min mand er i fuld gang på jobbet, om lidt skal hunden ud at gå... På facebook er der sikkert nye indlæg at læse, min mail er blevet fyldt med spam og reklamer. Men min krop er helt afslappet, kun fingrenen løber hen over tastaturet. Hjernen går i dvale, mens tankerne stille kommer ned på papiret. Tiden stod næsten stille.