Så har den slået til igen, vinterdepressionen. Det er underligt at kroppen i den grad kan reagere helt fysisk, på noget der er kemi og foregår i hovedet. Trætheden er overvældende. Har lige klaret dagens opvask, eller måske var det to dages opvask og jeg har det som om jeg har løbet en halvmaraton. Sidder forpustet her i sofaen med en vågen hund ved siden af. Vi skulle ud i solen og gå, men der er bestilt en mand til at ordne fyret, så jeg er lidt låst fast her, indtil han kommer eller til manden kommer hjem. Må se om hunden vil vente så længe. Hvad vil denne nedtur sige mig? Hvordan kan jeg indrette mit liv, så det ikke kommer igen? Kan jeg overhovedet blive ved med at være lærer? Er det det, jeg vil? Jeg kunne godt bruge et job, hvor jeg ikke skulle arbejde de fire mørke måneder. Men jeg ville jo selvfølgelig gerne stadig have sommerferie..;.) De lyse måneder er jo dem, der skal tanke energi op til resten af året. Med gigt i fingre og knæ er der også grænser for hvilket fysisk arbejde jeg kan klare på fuldtid. Ville jeg kunne arbejde nok som f.eks. korrekturlæser? Er jeg dygtig nok til det? Ville det bare blive frister, der ville presse sig ned over hovedet på mig igen og kvæle mig? Ville vi kunne klare os økonomisk, hvis jeg i højere grad blev free lance? Bare man kunne være free-lance lærer. Jeg skal bruge de næste uger på at forkæle mig selv, være god ved mig selv - hvordan er jeg det? Hvis jeg kunne ønske, ville mit hjem være minimalistisk, kun de ting, vi har brug for. Men jeg orker ikke at starte fra en ende med at smide ud, samtidig med at jeg ved, at overfloden af alt det, vi aldrig bruge trætter mig bare ved deres tilstedeværelse. Jeg kan føle at jeg drukner. Mon jeg dag for dag kan skrive mig frem, skrive mig ud. Ingen behøver at læse, men alligevel kan det være godt at sætte ord på mine følelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar