Sneen daler
igen
lægger sit hvide lagen
over det velkendte, elskede
Verden bliver langsomt
bundfrossen
Sneskovlen kører
fjerner intet
flytter blot bunkernes tyngde
Mine skridt forsvinder
som om de aldrig har været
dér
hvor mine fødder gik
Sneen holder mig fast
med sine usynlige lænker
det er alt for tungt
at finde foråret
Ingen kommentarer:
Send en kommentar