lørdag den 13. februar 2010

Min fornemmelse for sne


Sneglæde - Bare se Mille, hun kan glæde sig over livet - sne eller ej. Det kan også være smukt.

Den anden dag kørte jeg hjem fra Haderslev lige ved solnedgang -det var en meget smuk tur. Solen var en kæmpe, orange kugle hen over horisonten, der når den spejlede sig i sneen, gav et væld af rosa og pink farver mod den lysende blå himmel. Træerne stod som sorte silhouetter mod denne spillende farvepalet i de sarteste pastelfarver. Jeg ville ønske, at jeg kunne indfange sceneriet i en akvarel, den eneste malemåde, der helt kan gengive de sarte, næsten gennemsigtige farver.
Kontrasten var sneskovlens ørkesløse arbejde med at rydde vejen for sporene efter gårsdagens snefald og fygning. Et udtryk for menneskenes kamp mod naturens kræfter, en natur, der både kan være åndesløst smuk og knugende iskold og ubarmhjertig.
Midt i det hele mennesket, sidddende i sin bil, en opvarmet kasse, der giver en illusion af usårlighed over for denne naturens skalten og valten. Kører uanfægtet forbi og igennem både det smukke og det lurende, lumske, farlige kolde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar