Kongen bukker og dræber

"Frugtsaften fra Timisoara skal smage godt, hører jeg. Jeg vil ikke smage den, for så drikker jeg tillige en angst jeg slet ikke har mere."

Sådan slutter den rumænsk/tyske Nobelprismodtager Herta Müllers bog "Kongen bukker og dræber", en fortælling fra hendes liv i Rumænien under Ceausescu og hendes nye tilværelse i Tyskland, tvunget i eksil fra sit hjemland.

Det er en frysende god bog! Hvis man er opvokset i et diktatur, hvor hvert eneste ord bliver vejet på en nøjeregnende vægt inden det slipper ud af munden, kan fornemmelsen for ord og sprog blive noget specielt, som ingen af os, der er opvokset i et land som Danmark bare kan komme i nærheden af.

Denne fantastiske fornemmelse for sproget og ordenes indhold og associerede indhold giver et billede af det rumænske diktatur, som trænger så dybt ind, at man har lyst til at græde. De eksempler hun giver fra sit eget liv er på samme tid simple og dybt chokerende. Konklusionen på tilværelsen i Vesten efter kommunismens fald er ikke de materialistiske goder, men først og fremmest fraværet af angst.

"Tabet af angsten er en gevinst for mig, den største i al den tid jeg kan huske."

Bogen er ikke nogen page-turner, men en bog, der skal indtages i små bidder for at lade de fantastiske sprogkonstruktioner trænge ind og trænge til bunds. En sjælden bog, som jeg er klar til at starte forfra på lige efter at have afsluttet den, fordi jeg har en fornemmelse af at være gået glip af så meget. En bog, jeg er nødt til at have på min egen hylde.

Læs den og bliv mere bevidst om hvad et menneskeliv er værd og bør være værd!

Vi bliver dummere og dummere

Overskriften er ikke min, men Jyllands Postens, da de i går havde en portrætartikel med forfatteren Alberto Manguel, som jeg sandt og sige ikke kender. Men påstanden var hans, årsagen at vi læser færre og dårligere bøger. Der var mange ting at tænke over i interviewet med ham, bl.a. var hans påstand, at vi havde nemmere ved at gennemskue politikerne, hvis vi læste mange og gode bøger, for så ville de stort set ikke kunne komme på en rævekage, som ikke var set i mindst en klassisker i litteraturen! En anden påstand var, at vi ikke forbruger nok, hvis vi bliver for gode til at tænke selvstændigt, derfor er der ingen grund til at de unge skal læse litteratur, der er dybere end laveste fællesnævner. Han påstod at de fleste unge kender 10.000 varemærker, men ikke de mest kendte værkers forfattere.

En af hans opgaver i livet har været at læse op for den blinde forfatter Borges. Borges sagde blandt andet til ham

"En skribent, skriver hvad han kan, mens en læser læser, hvad han vil!"

Hvilket fantastisk privilegium at kunne få lov til at være læser og læse, hvad man vil. Derigennem møde en masse spændende mennesker, som jeg ikke kan nå at møde i virkeligheden.

Han hævder, at bøgerne kan give os vores forestillingsverden tilbage og udfordre os til at stille eksistentielle spørgsmål. Vi kan ikke læse en god bog, uden at den rejser spørgsmål i os.

Lige nu læser jeg Herta Müller: "Kongen bukker og dræber". Det er utroligt intens oplevelse. Den handler om forfatterens opvækst i Rumænien under diktaturet, men også om hvad ord kan og ikke kan give et menneske. Om hvad god litteratur er i stand til. Det er ikke en page turner, men en slow reader, der skal tygges mere end en gang for at få alt med. Til gengæld rører den ved noget dybt inde og sætter vildfart i tankerne. Kan absolut anbefales. Bliver sikkert også citeret her fremover.

Måske kommer mine skrivedrømme kun til at blive til dryp en gang i mellem, men mine læsedrømme kan jeg indfri og bare tage fat på. En læser, kan læse, hvad han vil. Det vil jeg så gøre!

Begyndelser

Alt begyndelse er svær. Godt begyndt er halvt fuldendt. Vi kender udtrykkene. Lige for tiden er jeg gået på jagt, ikke efter vildt i skoven, men efter gode begyndelser i litteraturen. Sætninger eller afsnit, hvor et par ord, eller nogle få sætninger er i stand til at starte hele dramaet, så jeg er hooked fra første begyndelse. Den kunst er svær og lader sig ikke bare efterligne. Men de virkelige mestre her kan næsten få det til at risle ned af ryggen på mig ved deres sætningers enkelthed og alligevel mesterlige kunst.

Hør bare de to første linier i Dostojevskijs Rodion Raskolnikov

"Det var i juli, den allervarmeste tid. Henimod aften forlod en ung mand sit usle, fremlejede tagværelse i S-stræde og gik med tøvende, ubeslutsomme skridt ned ad gaden i retning af K-broen."

Med ganske få ord maler den store russer både miljø og konflikt for mine øjne, og jeg er nødt til at vide, hvorfor han ikke kan beslutte sig, og hvad de usle boligforhold betyder for ham. Jeg aner et begyndende drama.

Jeg forstår også godt, at forlaget Rosinante klappede i hænderne, da debutanten Morten Ramslands manuskript landede i deres turban. Prøv at hør indledningen til "Hundehoved"

Et sted i det østlige Tyskland løber min farfar tværs over en slette. Tyskerne er efter ham, og han har tabt sin ene sko; det er frostvejr. Halvmånen kaster et blegt skær ned over landskabet og forvandler det til en pløjemark med frosne soldater halvt begravet i mudder. For mindre end tre timer siden sagde farfar farvel til sin ven Herman Hemming. Ved at løbe i hver sin retning vil de lokke deres forfølgere til at koncentrere sig om et af de to spor. Min far er endnu ikke født. Min farmor, der kom for sent til arresten i Oslo, og som derfor aldrig fik sagt farvel til Askild, er ikke engang blevet gift med ham endnu. Officielt er de end ikke forlovede. Hele min eksistens hænger altså i en temmelig tynd tråd.

Fantastisk - litteratur, når det er bedst. Man må læse videre. Det gør jeg så. Jeg er nu nået til tredje kapitel hos Dostojevskij, og jeg er nødt til at have en kuglepen i hånden for at understrege kloge tanker og fantastiske vendinger. At læse er en spændende rejse.

Bogforum

Så er endnu et års Bogforum omme. I år næsten uden vores deltagelse, kun 5 timer blev det til. Vi tog med Åbenrå Bibliotek i bus, men tiden derovre var kort. Også for kort.

Vi ankom som sædvanlig til et gedemarked af mennesker og meninger, men også til små lysglimt af ord og menneskelighed. Min mand satte sig ned og hørte om Biologi og mennesker, mens jeg som det første dumpede ind i en samtale med Niels Krause-Kjær, der lige har begået et portræt af Lars Løkke Rasmussen. Han er meget underholdende at høre på og altid god for spændende fortællinger om de sider af de offentlige personer, som vi ikke umiddelbart kender. Bogen kunne absolut være spændende at læse på et tidspunkt. Derefter var der hul i programmet til at gå rundt og få forskellige bøger i hånden inden jeg begav mig op til Balkonscenen for at høre Pia Juul fortælle om sin nye bog "Mordet på Halland." Da jeg kom derop, var Einar Már Gudmundson i gang med at fortælle - på et flot dansk og sluttede af med at læse et digt på dansk og derefter islandsk. Jeg burde vist have prioriteret at høre ham. Men Pia Juul var også et spændende bekendtskab, hun var i stand til at tale spændende og engageret om sin bog uden at ødelægge spændingen for os, der endnu ikke har læst det. Intervieweren var også god. Det er absolut væsentligt, at der er god kemi mellem interviewer og forfatter, hvis interviewet skal blive hørværdigt for tilhørerne.

Dernæst hastede jeg videre for at høre Jussi Adler-Olsen, der er bogaktuel med "Flaskepost fra P" Et af bogmessens fornøjelige og intelligente indlæg, hvor der var god plads til humor, men også til indtryk af både fag og forfatter. Ingen tvivl om, at denne forfatter vil blive kendt af mange de følgende år, ikke mindst fordi hans bøger om afdeling Q er solgt til TV til dramaserie. Jeg vil glæde mig meget til at møde Carl Mørk og hans team fremover.

Vi var på det tidspunkt blevet sultne - men her blev vi udsat for et røveri. 142 kr,- for to sandwich og en halv liter cola. Ærgerligt, at der ikke er mere prisrigtige tilbud tilgængeligt, næste år tager vi madpakke med.

Tilbage var der så et par krydser i programmet, bl.a. Ida Jessen. Interviewet med hende var en skuffelse, selvom jeg har været glad for at læse hendes bøger. Hun arbejder meget med skyld-problematikken, men ikke mindst i omtalen af hendes nyeste bog virker det som om, hun ikke aner, hvad hun kan stille op med skylden.

Senere fik jeg lejlighed til at nyde Benny Andersens oplæsning af egne digte og til sidst at høre Per Olov Enquist fortælle om sin selvbiografi. En fantastisk hvidhåret kæmpe i litteratur med en hjerne så skarp som en ragekniv. Desværre måtte jeg ud for at fange min bus og fik ikke det hele med.

Men fyldt af indtryk og løfter om mere nærvær næste år kunne vi så vende hjem til Løgumkloster.

Busted

Blev busted på min gåtur med hunden i dag. Vi har i nærheden en mindre skov, som jeg ynder at gå i med hunden. I yngletiden altid i snor, men ellers bliver min samvittighed som regel kvalt, når jeg ser hunden fornøje sig med at løbe ind og ud mellem træerne. Den er ikke udpræget jagthund, jeg har set dyr, som hunden ikke har opdaget i skoven. Men i dag skete det altså, det jeg havde frygtet - at blive busted. En mand kom kørende i bil, parkerede bilen, begyndte at gå hen mod mig. Alle mulige tanker løb gennem hovedet, der plejer nemlig ikke at køre biler der. En forbryder? En kondifreak? Jeg håbede egentlig at hunden bare blev inde mellem træerne, men den skulle selvfølgelig glad hen og hilse på manden. Der straks indledte med

"Det er bedst at du har hunden i snor, af hensyn til vildtet."

Jeg svarede "okay" og gav hunden snor på. En jæger formentligt! Så snakkede den i øvrigt venlige mand videre om skoven, vejret osv. Han stod med et kort i hånden, så jeg spurgte, om han var ude at lægge orienteringsløb ud. Nej, han var skovfoged!

Naturligvis skulle jeg løbe ind i skovfogeden. Jeg vidste ikke engang at vi havde en. Men jeg var imponeret af hans venlige væsen og henstilling, hans evne til at føle at jeg stadig var mere end velkommen i hans skov, når jeg altså bare lige havde den lille detalje med snoren i orden. Det er skønt at møde mennesker, der har ansvar, men ikke bruger deres magt til at gøre andre mindre. Stor ros til skovfogeden. Det var nok et rum stykke tid før hunden bliver sluppet løs igen. Flere hundeskove i Danmark, så bliver vi alle glade.

Karakter til Bertel

I dag er en af min drømme gået i opfyldelse. Jeg har fået lov til at give Bertel Hårder karakter for hans evner som minister. En venlig mand ringede og bad mig om at deltage i en meningsmåling for Dagbladet Børsen. Ud over diverse spørgsmål om mit politiske ståsted, blev jeg bedt om at give alle ministrene karakterer på den gamle 13-skala! Der blev ikke uddelt nogen 13-taller! Bundkarakteren blev uddelt til Bertel Hårder og alle hans embedsmænd, et magert 03! Jeg giver denne Venstre-regering og især Bertel denne karakter for deres centraliserings-tanker, uigennemtænkte forslag, der har pålagt de fleste lærere langt mere papir- og evalueringsarbejde, som er blevet taget fra undervisningen og tiden til forberedelse. Eller for de mere samvittighedsfulde, fra deres fritid. De får 03 også for den nye skriftlige eksamensform i 10.klasse, hvor elevernes kreativitet bliver kvalt til gengæld for multiple choice opgaver og handelsskolekorrespondance. Hvor bliver der plads til at udvikle mennesker, der bobler af kreativitet og kan berige vores samfund med ny litteratur. De bliver ikke udviklet i skolen. De frie opgaver er begrænset til tre, og her er der også lagt betydelige bånd på eleverne, således at de kun kan skrive i tre, meget snævre genrer. De tørster efter et frirum! Giv dem fri!