Sådan slutter den rumænsk/tyske Nobelprismodtager Herta Müllers bog "Kongen bukker og dræber", en fortælling fra hendes liv i Rumænien under Ceausescu og hendes nye tilværelse i Tyskland, tvunget i eksil fra sit hjemland.
Det er en frysende god bog! Hvis man er opvokset i et diktatur, hvor hvert eneste ord bliver vejet på en nøjeregnende vægt inden det slipper ud af munden, kan fornemmelsen for ord og sprog blive noget specielt, som ingen af os, der er opvokset i et land som Danmark bare kan komme i nærheden af.
Denne fantastiske fornemmelse for sproget og ordenes indhold og associerede indhold giver et billede af det rumænske diktatur, som trænger så dybt ind, at man har lyst til at græde. De eksempler hun giver fra sit eget liv er på samme tid simple og dybt chokerende. Konklusionen på tilværelsen i Vesten efter kommunismens fald er ikke de materialistiske goder, men først og fremmest fraværet af angst.
"Tabet af angsten er en gevinst for mig, den største i al den tid jeg kan huske."
Bogen er ikke nogen page-turner, men en bog, der skal indtages i små bidder for at lade de fantastiske sprogkonstruktioner trænge ind og trænge til bunds. En sjælden bog, som jeg er klar til at starte forfra på lige efter at have afsluttet den, fordi jeg har en fornemmelse af at være gået glip af så meget. En bog, jeg er nødt til at have på min egen hylde.
Læs den og bliv mere bevidst om hvad et menneskeliv er værd og bør være værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar