mandag den 16. november 2009

Begyndelser

Alt begyndelse er svær. Godt begyndt er halvt fuldendt. Vi kender udtrykkene. Lige for tiden er jeg gået på jagt, ikke efter vildt i skoven, men efter gode begyndelser i litteraturen. Sætninger eller afsnit, hvor et par ord, eller nogle få sætninger er i stand til at starte hele dramaet, så jeg er hooked fra første begyndelse. Den kunst er svær og lader sig ikke bare efterligne. Men de virkelige mestre her kan næsten få det til at risle ned af ryggen på mig ved deres sætningers enkelthed og alligevel mesterlige kunst.

Hør bare de to første linier i Dostojevskijs Rodion Raskolnikov

"Det var i juli, den allervarmeste tid. Henimod aften forlod en ung mand sit usle, fremlejede tagværelse i S-stræde og gik med tøvende, ubeslutsomme skridt ned ad gaden i retning af K-broen."

Med ganske få ord maler den store russer både miljø og konflikt for mine øjne, og jeg er nødt til at vide, hvorfor han ikke kan beslutte sig, og hvad de usle boligforhold betyder for ham. Jeg aner et begyndende drama.

Jeg forstår også godt, at forlaget Rosinante klappede i hænderne, da debutanten Morten Ramslands manuskript landede i deres turban. Prøv at hør indledningen til "Hundehoved"

Et sted i det østlige Tyskland løber min farfar tværs over en slette. Tyskerne er efter ham, og han har tabt sin ene sko; det er frostvejr. Halvmånen kaster et blegt skær ned over landskabet og forvandler det til en pløjemark med frosne soldater halvt begravet i mudder. For mindre end tre timer siden sagde farfar farvel til sin ven Herman Hemming. Ved at løbe i hver sin retning vil de lokke deres forfølgere til at koncentrere sig om et af de to spor. Min far er endnu ikke født. Min farmor, der kom for sent til arresten i Oslo, og som derfor aldrig fik sagt farvel til Askild, er ikke engang blevet gift med ham endnu. Officielt er de end ikke forlovede. Hele min eksistens hænger altså i en temmelig tynd tråd.

Fantastisk - litteratur, når det er bedst. Man må læse videre. Det gør jeg så. Jeg er nu nået til tredje kapitel hos Dostojevskij, og jeg er nødt til at have en kuglepen i hånden for at understrege kloge tanker og fantastiske vendinger. At læse er en spændende rejse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar