Kedsomhedens udfordringer

Hvor meget kan man kede sig? Sidder lige nu og ser en smule Nigella på 3 puls, de har lige diskuteret om det er bedst at bo i byen eller på landet. Uanset om det var en overfladisk samtale, sætter den fokus på nogle af de tanker, som jeg gør mig for tiden. Vi har boet i et landsbysamfund i snart 25 år, alligevel er vi ikke rigtigt en del af det, vi vil for mange her stadig være tilflyttere. I udsendelsen sagde de, at på landet har man brug for hinanden, derfor er man nødt til at snakke sammen. Passer det? Egentlig føler jeg, at her på landet er man ved at udvikle samme kultur som i byen, man vælger, hvem man vil være sammen med, ulempen på landet er at her er der ikke så mange at vælge imellem, så hvis man ikke finder gode venner, kan man virkelig blive ensom på landet. Jeg har arbejdet som lærer i en årrække på den lokale skole, og har trivedes med arbejdet der, jeg syntes, jeg kendte en masse mennesker, men nu, hvor jeg ikke længere underviser der, viser det sig alligevel, at der stadig er en masse mennesker, jeg hilser på, men jeg lærte aldrig rigtigt nogen af dem at kende. Deres børn jo, men ikke forældrene, de holder afstand. Så tilbage er nogle få venner, der også er tilflyttere, men som alle har boet her ligeså længe som os. Hvis de flytter væk, er vi alene. Hvis vi flytter væk, er de endnu mere alene. Der bor rigtig gode venner, tilflyttere, andre steder i landet allerede! Da vi flyttede hertil, var det anderledes, dengang så de nærmeste naboer i højere grad hinanden, men nu flytter man ind og ud, landsbyfællesskabet er på retur og holdes kunstigt i live at nogle få entusiaster og børnefamilier, som har noget tilfælles, så længe, de har børn. Somme tider kan jeg længes efter byen, ikke at jeg ville kende mange flere mennesker der, eller ville snakke mere med naboen, men der var trods alt flere ting, man kan gøre, når man ikke lige er sammen med venner. Her er der fjernsynet og biblioteket - det er stort set det. Vi bliver formentligt her så længe vi arbejder, men jeg kan dårligt forestille mig et pensionistliv her, det vil i hvert fald afhænge meget af, hvad vores nuværende venner gør på det tidspunkt.