Søndag i sofaen

Stod op til endnu en sne-dag, men i dag har det ikke været særligt fristende at skulle ud. Nala og Mille har heller ikke været så vilde med at skulle ud, bortset fra den lange tur, som manden heldigvis tog i dag. Jeg har ikke lavet så meget i dag, men tænkt meget over hvordan jeg har brug for at indrette mit liv og min undervisning. Når jeg får lidt energi tilbage, kunne jeg godt tænke mig at få ryddet ud i vores hus. Vi har alt for meget, som vi ikke bruger, og som dybest set er med til at stresse os og få os til at føle os dårligere tilpas. Vi bliver klemt inde af alle de ting, der omgiver os, når de ligger i bunker rundt omkring. Ikke mindst kontoret er for mit vedkommende uoverskueligt. Jeg har alt for meget, som jeg måske kunne bruge en gang, og det gør, at der ikke rigtigt er plads til det jeg skal bruge, og heller ikke rigtigt til mig selv. Jeg kan også være frustreret over, at vi har tre værelser i huset, som stort set ikke bliver brugt til noget som helst, samtidig med at det flyder over andre steder. Jeg vil kræve, at de får ryddet op efter sig, ikke for deres men for min skyld, så jeg i det mindste føler, at pladsen bliver brugt til noget, ellers kan jeg ligeså godt inddrage det ene værelse som lagerrum for min ting, så jeg i hvert fald får luft omkring mig, der hvor jeg er.

Jeg er nødt til at systematisere min undervisning mere. Lave årsplan, så jeg ved, at eleverne kommer igennem det, de skal, og jeg selv når det, jeg skal. Være bedre til at beskrive mål for det, jeg gør, så både de og jeg oplever, at de rykker fremad. Det gælder især sprogundervisningen, som jeg er ved at køre godt og grundigt fast i. Det må gerne være et arbejde, der rækker år ud i tiden, hvis den faste struktur er der, vil det være nemmere at tage uplanlagte godbidder ind. Lige nu kan jeg slet ikke overskue det projekt, det er alt for stort, alligevel tror jeg, at det er nødvendigt for at dagligdagen kan lykkes fremover. Jeg er et impulsivt menneske, som har brug for at beskytte mit liv med struktur. Ikke for at binde mig selv, men for at beskytte mig selv. Ikke fordi andre siger det, men fordi jeg selv vil. Alt for mange dage går bare uden formål og indhold, det skal være bedre.

Vil prøve at sætte mig et enkelt mål eller to for i morgen og prøve at indfri det for min egen skyld. For at føle, at jeg har gjort noget, der er godt for mig.